Knoerne var anspændt, hvide og grove,
tæt øjenkontakt, kniven forsvandt ind.
Kriminal assistenten mærkede ånden,
øjenenes angst, han sank sammen.
Torsoer på tremmesenge, infalsk stank,
det gamle hospitals scene, forladt asyl.
Sjælenes vandren, en ny ankommen,
Han havde smidt kortene, og krydset linien.
Han rettede brillerne, smed forklædet,
en note, mørket omsluttede ham.
Forlod teatret for en ny indkvartering, rejsen var begyndt, den blodige færd.
Tabloid pressen dannede væg til væg,
trykte ord spillede med skjult ført hånd.
Pharma slanger imellem stænkede glas, walkman, "Hear my train comming", han gik.
Velkommen tilbage, du lyser igen,
kriminal assistenten betragtede sit hold.
Jetlag, recreation, tunge hjul mod asfalt, vågnet. Vi har en tung sag, knivmorder fri.
Nærmest som et deja vue, stod ved gitterporten, gik blandt gaderyttere, i læ for regn. Dørerne smækkede, mausoleum i vold, stanken. Helvedes epicenter var fundet, følte sig betragtet og vendte sig.
Kriminal assistenten mærkede smerten,
varmen fra blodet, kiggede op på smilet.
Den lange frakke, mørke briller, han så sig selv. Badet i sved, satte sig op, den våde seng. Indfanget af drømmen, eller?..