tag mig med inden du går
til et fortov du kalder hjem
til et sted minder forgår
mellem læber uden et ord
et par øjnes flugt over smil
tilbage til linjens logik
langs veje brudt op
og retning forsøgt i glimt
i glimt er du mit
en trædesten malet med dine læber
din tunge rækker ind gennem støvet
til min verden af sand
jeg er puds faldet ned i revner mellem os
mine sten er sat i sprækker
i en himmel der ikke findes
jeg har glemt en sol og et par kinder
to fingre forsøger at nå
min hals er blottet
dine kroppe er skilt
tag dem med
til det sted solen var
hvor vi var
i andres kroppe forsøgt