Storbyens musik
Jazzer der udaf i røg og damp
Om aftenen kommer musikerne frem
Det er der de lever
Røgen fylder rummet
En hæsblæsende saxofon fylder hver en inch
Med dens hæse stemme
Og rammer en i mellemgulvet
Så man må til tælling
Naglet fast til stolen
Det er jazz
Og aftenen er kun lige startet
Over gulvet valser Yasmin
Hun går lige hen til Donald
Byder du på en drink, spørger hun
Og fortsætter, for du er vel alene?
De indleder samtale
Og glider stille over i hjørnet
Væk fra rampelysets skær
Væk fra alles opmærksomhed og blik
Det er aften, og musikken er kun lige startet
Natten glider på hæld
Alle spredes for nattens vinde
Mennesker mødes for at gå hvert til sit
TIlfældighedernes spil med terningers kast
For måske aldrig at mødes igen
Men for en stund
For en stund oplever man følelsen af aftalt spil
Skal de tske igen
Hvorfor ikke mødes?
Vi havde det jo så godt sammen
Jeg får din adresse
Du får min
Vi går hver til sit
Begge vender vi os for at se efter den anden
Som vi bevæger os væk hver sin vej
En længsel er tændt
Er det ham?
Er det hende?
Eller spredes vi for alle vinde?
Var det tilfældighedernes lod
Eller planlagt spil?
Vi går gennem de tågede gader
Bilernes os hylder os som vi går hjem
Vi forsøger begge at få os en taxa
For det er lidt usikkert at færdes på denne tid af natten
Hjemme
Hjemme i trygge rammer, hver for sig
Hvor vi endelig kan smide hæmningerne og være os selv
Uden nogen til at dømme os eller pege fingre