Prologos:
Alt hvad jeg føler, er mit forfængelige jeg:
alt omkring mig står stille eller
ramlende midlertidigt.
Kontakt mig og jeg giver dig et svar
(alt efter humør den pågældende dag)
Skrid så igen, nu. Tak.
Jeg er så så meget jeg og fuck dig
at du henvender dig påtaget som om jeg var et projekt:
lad mig være.
Exodos:
Jeg er jeg. Forfængelig. Jeg. Uden. Blot helt og aldeles uden. I mangel. I mangel. Dette egentlige. Dette rent faktiske. Egentlige.
Og du har det ikke. Du så er lidt egentlig. Så lidt faktisk.
Du er som sådan:
uegentlig.