Selv uden melodi
mente vi det godt,
levede i længsel
var som
ærtehalm.
Snerler og stikkende tidsler
groede os over hovedet,
vi smed håndklædet i ringen
og absorberede
skuffelsen.
I dagslys fremstod vi nøgne,
som huse uden tage.
Vi skiltes fordrageligt
Og i al
enkelthed.