Hun åbnede tøvende øjnene
Men mødte kun mørket
Intet lys, intet liv.
Hun fumlede sig vej
Med en knugende følelse i brystet
Sort, alt var sort.
Hun faldt
Ned i mørket
Slået itu.
Hun kneb øjnene sammen
Tårerne varmede hendes kinder og læber
Salt, hun smagte salt.
En hånd tog hendes
Hun strejfede en kind
Ru, men blød
Der var stadig mørkt
Men hun kunne mærke at det var ham
Helt ind i sjælen
Hun åbnede øjnene
alting forblev sort
men inden i var alting lyst