alt i alt er her stille,
stridsvognen er kørt,
alt peger mod mit hvile,
men jeg bemærker det ikke.
Fanfarer af advarselslamper,
teaterets drama i blodig akt,
en joker på sit kort,
taget afsked med et skib,
sindets susen giver det vind i sejlene,
og jeg har landlov i dets kølvand.
Det er som om pennen,
kender udfaldet jeg har passeret,
blækket der var løgnen jeg gled i,
jeg er hvem jeg er uden lige,
afklædt fra de gyldne kåber,
for alene at søge det skinbarlige,
hvis jeg skulle komme dertil.