Vi skal tage væk.
Vi skal væk.
Vi skal med fly, vi skal løbe igennem en by med regnvåde gader, vi skal grine, vi skal sidde et sted og ryge en joint.
Vi skal væk,
vi skal ud.
Madrasser, puder på gulvet, askebægre, undertøj, og random sex og mad. Vi skal spise hvad der falder os ind, når det falder os ind, iklædt ingenting og alting.
Vi skal lytte til musik.
Vi skal lytte til din musik, der er rolig og rar, og min musik indtil du griner af mig fordi jeg ikke kan lade være med at stirre på dig, for at få hele din reaktion med.
Vi skal læse bøger.
Med benene over kors.
Mine over dine, eller viklet ind i hinanden.
Vi skal gøre det på cafeer, på havnefronte, ved havet, på en båd, bagerst i en bus, på hoteller, i lufthavne og i din lejlighed.
Vi skal forsvinde.
For ingen af os hører til her.
Du findes ikke og jeg sidder på kolde hotelværelser i England og savner dig. Jeg har minder om de grin, vi aldrig har haft. Jeg længes efter de minder der aldrig var der.
Hvis jeg kunne gøre det hele om, ville jeg finde dig. Det fortæller jeg mig selv. Men hvorfor fandt du ikke mig først? Hvorfor lod du mig leve dette liv, uden dig. Uden din tilstedeværelse. Hvorfor fandt du mig ikke.. Vidste du ikke, at jeg ledte efter dig?