En fredspibe bliver røget,
en parfume af ro.
Låst fast bag et sejl,
hvor kun røg finder ud.
Blændet i muligheden,
Det usynlige værn mod flugt.
Med et igangsættes flokken,
de tusinde kvægs bissen.
Lavendlernes pludselige blomstren,
afkoder mine vagtsomme låse.
Trods jeg er bag lærredets mure,
Er min horisont nu uendelig.
Alle grænser er passeret,
Advarsler bliver som et stille kor.
Jeg bærer euforiens klæder,
På vandringen gennem hjertets dal.
Juveler af illusionens håndværk,
En vandring på bedragets tagryg.
De kulørte ubådes tuden,
Et farvel til højdernes galakse.
En dosis af livets nektar,
Et pust af liv i årene.
Jeg er her igen, bag lærredet,
Udenfor min skabelon, ej til at finde