Vi havde en MOR, der var god som de bedste,
det er ikke noget, vi i dag kan teste,
men hun var hem'lig og fjern som en stjerne,
hun var den mest lysende i det fjerne.
Men før hun blev stjerne var hun vores mor
Hun var den bedste, det er hvad vi tror!

Men en pludselig, ubegribelig død,
gjorde at 3 mennesker kom i nød!
En FAR og hans døtre var pluds'li alene,
Ååååå GUD, det kan du vel ikke mene?

Den ældste pige var Faderens datter,
nr.2 var bare en lille pjatter,
Den ældste trøsted Farmand, der græd!
Hun var den, han regnede med!

Ku' Moren vær'borte, altså væk ?
Var der nogen, der med dem alle drev gæk ?
Men det var hvad der skete, en plads blev tom.

Efter en tid skrev Faderen : Kom !

Hun så en annonce i en avis,
og tænkte at på denne vis,
ku'hun få sig et job og dermed en løn,
om hun tog imod fik bero på et skøn:

Ind kom en kvinde med charme og liv,
og vores far blev svag som et siv!
Han tilbød penge, bord og stol,
men inden morgenhanen gol,
var sengen med i lønningsposen,
hun ku'begynde at stoppe hosen!


Hun tog imod, men tog mere end dette,
bestandig spø'r jeg om hun var den rette ?
En Stedmor er en MOR, hvis hun virkelig vil,
men ikke alle har det, der skal til.

Hun charmerede med sit væsen,
med omgangskredsen var hun kræsen,
manden havde mange venner,
ingen af dem jeg mere kender,
de fleste blev isnet bort med et blik,
hun havde andre former og skik.
Et par stykker holdt ud, blev nogle med viden,
om det, der var hemmeligheden i tiden!

Hun tog over, charmered'den lille,
Den store sagde hvad hun ikke ville,
og : Sådan gjor'hun ikke, MIN MOR,
og vreden i stedmoderen, den blev stor!
Humørsvigninger kom og gik,
hun ofte os ned med nakken fik.

Men vi bo'de på femte,
og når noget os klemte,
fik vi lov at komme ind på visit,
det gjorde vi, når vi så vores snit.

Hemmeligheden havde vi sammen,
de vidste alt ikke var fryd og gammen!
Pinnociokugler og billeder fra Richs,
men stedmoderen forbød det og blev striks.

Snart flytted vi til et "bedre kvarter",
hvor folk var PÆNE med et hus til hver.
Med fra det gamle var en dejlig søn,
med ham leved de nu i løn,
siden kom til og med en pige,
hun blev Farmands, uden lige.
Nu havde hun en familie selv
,
Pigerne fik eget værelse, held!
Det ku' så blive deres sted,
og familien kunne være i fred!