Jeg er ikke tankelæser, så jeg går i mine egne,
det hænder, når de kommer, at de får mig til at blegne.
Der er flere som jeg kender, de er næsten mine venner,
mens andre dukker op som skidt,
li' for tiden er det tit!
De handler om det sted vi sælger,
og hvad jeg under dem , der vælger,
en udsigt, der er billedskøn,
og haven frodig nu og grøn,
samlet gennem mange år,
i påskeglæden går der skår,
når jeg må aflevere ALT,
det føles, som et sår med salt!
Jeg pusler ikke mer' i haven,
med det der før var selve gaven,
at gå og nyde hver en plante,
og huske barnebarnet fjante,
omkring i haven i sin leg
eller bare hjælpe mig,
med frugt og grønt at samle ind,
(nu mærkes noget på min kind).
Nu ordnes bare det der skal,
for jeg har ikke noget valg,
der skal se fint og ordnet ud,
så kommer der vel snart et bud,
og manden maler og gør ved,
så jeg må også være med;
Det her skal fremstå og se ud,
så nogen kommer med et bud.