Jeg sejler i natten, hører årene i vandet.
Ser kystens fyr hale mig ind, men uden held,
egentlig er jeg forbrændt, spejler ej i vandet,
mod de sorte ånder, for at betale min gæld.
I de lyse timer,
kan jeg dig berøre,
i de lyse timer,
er smilet bredt,
i de lyse timer,
er jeg af fjer.
Lyset er kunstigt, måske er det der.
Alt bevæger sig væk, min stol står på månen.
En hvisken i lysår, jeg ved hvad der sker,
Jeg hører universets susen, ensomhedens hånen.
I de lyse timer,
er livet indpakket,
i de lyse timer,
berører jeg en anden,
I de lyse timer,
kaster jeg skygger.