Gangene er lange.
Lange, grå og endeløse,
endeløse helt ud i det uendelige.
Der er glas overalt,
glas og gråhvide flader.
Små skilte fortæller dig, hvad der er bag de grå døre.
Er der tal på døren, ligger der mennesker bag den.
ellers er der måske
rengøring,
kontor,
personale,
affald,
depot,
undersøgelse.
Der er system i systemet,
ensomt på din egen stue,
men endnu mere ensomt i de endeløse gange,
med de mange mennesker,
det er bedre at være ensom alene.
Opholdsrummene er en del af gangene,
Puttet ind i siderne, med fine, stive, ens møbler.
Fra opholdsrummene kan man holde godt øje med elevatorerne.
Seks store elevatorer spytter uafbrudt noget ud.
Måske en portør med en seng,
eller et brev,
måske læger
måske sygehjælpere,
måske sygeplejersker,
alle styrer målbevidste deres skridt i en bestemt retning.
Sådan er det ikke når elevatorerne spytter gæster ud.
De standser op
betuttede,
forvirrede,
kigger på sedler,
de mindst frygtsomme spørger sig for.
Men nogle af gæsterne har været her før,
de styrer sikkert mod deres mål,
en masse elevatorer og endeløse gange, gør ikke dem bange.