Jeg har brug for at snakke, ikke tale, snakke som Peter Sommer så smukt proklamerer i sit poetiske mesterværk. Jeg har brug for en dialog, et skub, et hårdt men samtidig et skub, et spark om du vil fyldt med empati og barmhjertighed. Jeg har brug for venskabets nådesløshed og kærlighed, dets dialog, alt for mange år er gået med monolog, nogle ville sige at jeg nok også blev lidt for glad for egen stemmeføring til sidst, det skal der også være plads til, føler jeg i hvert fald.

Nå men tilbage på sporet for som du jo nok ved så følger jeg o et overordnet spor når jeg skriver. Som læser så tænker du sikkert "nej hvad fanden taler du om?" men ville svare "ja 100", hvis du blev stillet spørgsmålet i virkelighedens verden, og det gør du fordi som du nok ved så kan vi mennesker ikke lide at være alene, vi skal helst gerne være en del af fællesskabet og fællesskabet er i dette tilfælde vores lille "dialog".
Det kaldes en delaccept og bliver brugt meget af sælgere for at du får en mere positiv indstilling omkring produktet de sælger og selvfølgelig også så du føler dig en del af samtalen og ikke sig at det ikke virker, for det gør det fandme om du vil det eller ej.

Nå men tilbage på det fornævnte spor, og du kære læser får lige en lille indrømmelse kastet ud af mig, der er sgu aldrig et spor, aldrig en mening, og det håber eg der aldrig kommer, for det er den dag min art dør, og jeg har fandme ikke lyst til at dø som så mange andre mennesker nok heller ikke har lyst til formoder jeg, a long shot i know. Det stammer nok fra min inderste og største frygt i hele verden, frygt som er stærkere end frygten for højder, dø, blive kidnappet og alle mulige andre store frygte der har boret sig vej ind i min sjæl som Deep Water Horizon borer sig ned i undergrunden.

Frygten for at dø alene, uden en flirt, kæreste, forlovet, kone, whatever, det er min største frygt i hele verden, i hvert fald til det fulde kendskab af egen viden og forståelse. Det lyder måske psykotisk og skørt taget min alder i betragtning, dog alligevel er det en frygt som hjemsøger min sjæl, en frygt, jeg ville ønske jeg kunne grave ud af hjernen på ægte saw-manér, til de som ikke har været dumme nok til at se saw, så er det stort set at jeg tager en ske også bare graver egen hjernemasse ud af kraniet, det lyder nok lidt makabert, det er det også.

Jeg undskylder for at skulle ty til så grafiske, ulækre, ja lige frem frastødende billeder, men jeg kære læser vil gerne have dig til at forstå hvor meget det går mig på. Det lyder så alvorligt også alligevel ikke, hvem tager en ung mands psyke alvorligt? Det er et fåtal, søg hjælp, lad vær, nå det er sgu også lige meget, jeg tager bare et glas mere, flasken ligger alligevel på køl, Mhm, den kolde hvide suppe der dulmer sanserne for hver slurk der bliver sendt ned gennem spiserøret. Glasset er tomt, askebægeret fyldt, flasken vendt på hovedet, der falder ej en dråbe mere på denne flaskes tjeneste. Øjet spejler sig i suppens klare form, livet revurderet som hver aften, nå ja tak, et glas mere.

Jeg revurderer sgu alle valg jeg tager stort set i hvert fald, ha, ha, som vore kære Hammerslagvært blev kendt for, jeg har været forelsket i udtrykkets form og lyd lige siden han proklamerede det for første gang. Ha, ha, placeret perfekt, kanon og all mulige andre superlativer som vi kan slynge ud om det dejlige udtryk.

Drømmen må vel så være Jørgen Leth som levere det lige efter "Spejlæg". Som poeten eller det anser jeg i hvert fald ham for Steen Jørgensen synger " There is a liquid sky all over the world

Tonight it comes for your body
It comes to set your soul alight
But cards have been dealt
From our hands they will melt
There is a liquid sky all over the world
Tonight

Step out my sweet one hang loose
Crystal cherry drapes who to choose
Where the moon rolling in
We can let our dream begin
Step out my sweet one
Step out and hang loose

All the cleared sky turns me on
You speak out my name long after I'm gone
So I give myself in and it will make me standing still
All a cleared sky turns me on
Tonight

Let your fingers
Do the walking
Can't you see
I'm coming
Let your fingers
Do the walking