Fingrene ryster. Jeg skæver, lytter til lyden af fars kniv, der gennemborer kødet ud i tallerkenen. Ingen taler, men rummet er fyldt. Proppet med gloser. Dagligstuens spisebord er retssalen. Far er dommer og troner for bordenden på sin faste plads. Han småbander mens han spiser.

Lillesøster Eva klør sine sommerbrune ben, hun har myggestik.

"Sid ordentligt", brøler far. Luften dirrer omkring ham.

"Hun har bare et myggestik", siger jeg.

"Bland dig udenom", han hamrer sin hånd i bordet, så porcelænet står og klirrer.

På højre side af mig sidder mor. Hun er tavs. Som sædvanlig.

"Spis", siger min far:"inden maden bli'r kold".