Stemmer kalder fra det fjerne
Kaster lys i mørket, som livets lanterne.
Stræber efter, hvad de aldrig fik
På skuldrene hviler dødens blik.
Varme til kulde og liv til jord
Usete blandt os, de døde bor.
Selv glæden af os de vil drikke
Når sjælen gennemskæres af livløse blikke.
Tilbage er intet, blot tvivsel og ro
I skoven nu også du vil Bo.
En ganger af tiden, et varsel om død
Vi ender dog alle, i naturens skød.