Mine fødder tager en helt forskellig vej fra den vej hovedets kortlæggerhårløshed som Norm vælger
Tæerne peger nogle gange væk fra hovedgaden, og her tænker jeg på
Istedgade, og vil af sig selv ned ad sidegader og mærke det Intet, der kan omringe
én, og som man selv var i forvejen
Mærke, bare mærke, der er Tid til Mig lige som jeg er
Bare selvelske noget der ikke er egoet men alligevel mig
Mig nu og da, den gamle Niller
Ikke nødvendigvis Niller i nuet
Jeg tvivler sgu meget på alt det præk med at være i nuet
snarere Niller fra fortiden, og hans plads og ret til uanset lidenhed
og mangel på superevner og performance, blot at blive set være her...
mærke vi er landet på planeten
nogenlunde i behold siden fødslen
stadig tro mod Det Blå Måneskin
Stadig tro mod drømmen om Den Eneste Ene
en dag krydser min vej
Stadig tro mod den Overbærenhedskraft, jeg tilgiver
livet med, hvis Hun ikke kommer sådan lige når man kalder
Hanne Christensen fra 7. c, dig var det, du er mit forbillede, dig drømmer
jeg hedt om når jeg skal give min Guru Teal Swan virkelig krop,
dig var det Hanne for Helvede, hvor er du nu, ja ...det er den rastløshed
efter dine perfekte bryster - og tilgivelsen over to børn har gjort dem lange gennem
amning...jeg er parat til at udskyde...den rastløshed jeg gider droppe
for bare at mærke tæerne har plads i skoene
og jeg er god nok.