Jeg sidder med et krydsord, og jeg ved det jo godt.
men min hjerne føles, som 3.die dags snot!
Beskeden om at stoppe, når kun nødtvunget frem,
og nu VIL jeg finde et synonym på hjem!
Så, nu kan jeg se at et J er lige det,
som mangler for, at få næste ord at se.
Min husksomme mand spø'r :
Skal du ikke afsted?
Og jeg ved, at nu må jeg selv hjælpe med!
Derfor lytter jeg atter til,
hvad det er, min hjerne gerne vil.
Den vil ha' mig op og ud af min seng.
Hvordan kan det dog vare så læng'?
Andre står jo op som en form for refleks
Mens jeg bli'r apatisk og dernæst perpleks.
Jeg finder tøj, som jeg ikke vil ha' på,
nu ved jeg ikk' om jeg ka' nå,
at være hos fyssen til tiden,
men jeg finder vel før eller siden,
tøj i farver, der passer og klær'!
Jeg bli'r nødt til at prøve, ka' ikke la' vær'.
Jeg vil ikke sidde her trist og grå,
jeg finder mit lilla dress'at ta'på!
@