Jeg skubber bølgerne væk,
men de ænser mig næppe.
Passerer mig som fugle på træk,
mon de vil bære mig på deres tæppe.
Men jeg samler sten i ebbe og flod,
finder flint og finder rav i rørt vand.
Nyttigt og dyrebart som min sjæls sod,
men det jeg søger findes ikke på land.
Det er køligt, døgnets kommende mørke,
endnu en sten jeg mistede, endnu et tab.
Før var det sol, nu er det tørke.
men havet bruser, og sol svinder i havets gab.
Slutter dagen på skarpe klipper,
med duggens dyne og trøst på glas.
Dagen jeg slutter, mon tankerne mig slipper,
jeg er rundtosset, slet ikke på plads.
I et gammelt køkken, uden håbets skær,
en lomme med sten, flint og rav.
Mærker jeg en genstand, rund og fin.
en skikkelse jeg fornemmer, med et jeg tav.
Tænker længe, hvordan endte den her.
fyldte jeg spanden, var jeg virkelig mig selv.
Den nat på klipperne, var den der,
jeg drikker en skål, endnu engang med mig selv.