Jeg klager ikke
over livets udfordringer,
eller når livet spænder ben
og skaber forhindringer.
Jeg klager ikke,
når jeg føler mig alene
og svigtet af venner,
for jeg lader blot såret hele.
Jeg klager ikke,
når jeg behandles dåligt
og møder racisme,
for det er tåbeligt!
Jeg klager ikke,
når mor skælder ud,
og far er skuffet. Også når
deres ord rammer som et skud!
Jeg klager ikke,
eller det gør jeg lidt,
når karakteren er uretfærdig,
og livet er lidt slidt.
Jeg klager,
når jeg ikke finder ro.
Når jeg tvivler på mig selv
og lader tvivlen gro.
Jeg klager,
når jeg har ondt af mig selv.
Når vejene for mig er lukkede,
og jeg har svært ved at finde held.
Jeg klager,
når Gud ikke besvarer mit kald,
og jeg alene skal tage
det lange og hårde fald.
Jeg klager,
når søster er syg,
og mor græder af hjertet
og frygter daggry.
Jeg klager,
når jeg har ondt
af dem, der har ondt,
fordi livet ikke gjorde det godt.
Jeg klager ikke,
men alligevel klager jeg,
for selv når jeg har ondt af andre,
så har jeg ondt af mit egoistiske "jeg"!