Det var juleaften. Jeg var 13 måske 14...
Min fem år yngre søster var så forbandet nysgerrig, at jeg for husfredens skyld var nødt til at flå mine gaver op så hun ku se...
Måske jeg blev en kende traumatiseret?
Julen var ihverfald ik noget jeg efterfølgende så frem til...
-nærmest sur pligt!
Forløsningen kom som værnepligtig.
Vidste kompagniet havde to vagter. Holdt øje med vagtlisten. Ikke mig.
Indfangede de to på listen, og holdt omvendt auktion. Hvem gir mest for at slippe...
Ku således med sindsro melde fra til hjemlig hygge; idet jeg jo sku gå vagt på hærens signalskole...
Dette åndehul, og i denne alder; gav mig hullet til at reflektere...
Afskaffede julegaver. Jo tak. Gi mig et bevis på at I har doneret til velgørende formål...
Den aften er min. Min egen.
I fejrer livets fest, ved at fælde et levende træ, trække liget ind i stuen og pynte det (undskyld).
Tro nu ikke at jeg ikke holder jul...
Tværtom gør jeg det bare på MIN måde...
1980 kørte jeg hyrevogn. Lad dog dem der har familie blive hjemme. Jeg tar en tørn. Københavns rådhusplads kl 18.15 passerede jeg. Aldrig, før eller senere set den så tom...
Den aften havde jeg kun en enkelt herre blandt kunder, som måske var lidt overrislet. Fem år senere var det nærmest normen...
Nej jeg er ik julehader.
Ofte siddet i hytte i skoven.
Gå tur med hundene i mørket...
-spændende...
(Elvis fandt engang noget på turen...
-det var et nøglevedhæng som rensdyr)
Ønsker jer alle en Go jul
-hvordan i end holder den
Skoven er min kirke