Jeg så ind i filosofiens hule
Og jeg forstod filosoffernes lykke
Visdommen gav min tanker vinger
De skønneste eventyrslotte
Med deres gyldne sale og blå drømme
Rejste sig for mine øjne og håb
Jeg trådte et skridt ud i Verden
Englenes musik svandt langsomt bort
Virkeligheden ventede tålmodigt
Mine skønne eventyrslotte
Stod på skrøbelige slanke søjler
Så ubeskrivelige æteriske fjerne
Åh, alle mine fine eventyrslotte
Styrtede sammen til det gyldne grus
Under mine nøgne fødder langs vandet
Jeg elsker dig så højt så uendeligt
Med rystende hænder bygger jeg
Mine eventyrslotte op fra ingenting
Vi to skal bo i det gyldne åndernes rige
Vore sjæles aller dybeste tanker skaber
Vi skal gense de lykkelige filosoffer
Jeg står her alene med hammer og mejsel
Fjerner de sidste rester af eventyrslottene
Verden hører op og havet dækker mine fødder