Jeg ville ønske at jeg kunne gå tilbage.
Tilbage i tiden.
Tilbage til din lejlighed.
Tilbage til din kat.

Jeg gjorde det én gang. Gik tilbage til et friskt minde og gennemlevede det igen. Tilføjede nye følelser og stærkere længsler, til det nye minde. Jeg tog ejerskab på dit hjem. Gav dine hænder hvile på min krop. Lagde mig så tæt ind til dig, at man skulle tro at det var helt ind i hjertet, jeg forsøgte at kravle.

Måske var det i virkeligheden det, der var min ønskede destination. For jeg holdt ikke skjult på, at du allerede havde sneget dig ind i mit. Det havde ikke været din intention, men jeg lukkede dig ind, allerede før vi mødtes til den første fest. Jeg forelskede mig i dine facader, men det var først da jeg kom under huden, og under dynen, på dig, at jeg for alvor var ramt.

Det var først, da du fortalte mig historien om den onde ex og bagefter om den gode, at jeg indså at du var så meget mere end et pænt ansigt. Og det var først da jeg vågnede op, på din sofa, i den strammeste omfavnelse, at det gik op for mig, hvor sårbart et menneske du egentlig var.

Da vi sov i din seng, vendte jeg mig mod dit sovende ansigt og lagde min arm omkring din hals. Eller forsøgte. Jeg ville røre dit hår, men du var så lang og min arm for kort, så jeg kunne kun strejfe spidserne. Men det var okay, jeg ville jo bare gerne være tæt med dig. Jeg ville hviske, hvor smuk du var, men jeg ønskede ikke at vække dig og ødelægge øjeblikket. Så jeg tav i stedet og lukkede øjnene og faldt i søvn igen. For du føltes så hjemlig, selvom at det var helt nyt.


Jeg forstår ikke hvorfor nogen ville ændre på dig, fordi jeg syntes at du er perfekt som du er.