end solsorten
en lun sommeraften
under skumringstankernes skjold
ingen ved vel bedre
end egernet
i flyvende leg
gennem bøgetræets krone
af tålmodig rislen
hvem kan udtrykke sig klarere
end stjernehimmelen
over søens spejl af måneskin
hvor er det tydeligere
end i duften af blomstereng
en varm sommerdag
under solens kærtegn
hvor
om ikke i skovens sælsomme ro
der lægger sine fejende grene
omkring dig
og kysser din sjæl