Om livets store ting
ihærdige hændelser
druehøst og danefæ
dansende dumdristigheder
kan fanges på papiret,
når de fødes på tungen,
kan skabe en verden
umistelige, som nordlys.
Sætninger slår knuder,
almindeligheder
i kø på depressionens planke,
flydende sandheder
som et knips salt i havet,
oh, at mestre kunsten
finde nerven der gør målløs
taber mælet ud over rælingen.
Famlende formuleringer
manøvrer på en piedestal,
metalliske metaforer
i hjernens uendelige
viktualierum,
fodslæbende, overmodige
ad underbevidste stier
lever ordene.