Bløde, bugtende bakker
med mørkebrune toppe
bølger berusende under
min sols smukke skuldre
Midt i den elfenbenshvide
banke af tropisk sand
lurer navlesøens blå dybder
med historier om givet liv
Glidende ned af hoftesvinget
ses tusinde små celler
der skriger flerstemmigt af fryd
ved hver enkelt berusende berøring
Mod det lille krusede buskads
der gemmer det inderste væsen
gemmer gløder af gylden glæde
der drypper som honning af krukken
Smukke, kringlede konkylie
lagt til rette på silkesand
midt mellem bundgarnspæle
smager intenst af salt og sødt
Får din hud til at svæve frit
i en flygtig, men intens lille død
leger med perlen i den åbne skal
før den indtages og alt fokuseres i et punkt
Sammen flygter vi fra dette liv
ind i vores egen fælles verden
hvor vi to vandrer vanviddet i møde
før alt bliver lys og forsvinder
for dernæst at genfødes påny