"Gi'r du ikke en øl? "
Forleden dag mødte jeg en gammel alkoholiker. Han sad der, godt slidt af livet og med fedtet hår og stirrede fjernt ud over bugten. Han sad med en næsten tom ølflaske.
De fleste dage - ja enhver anden dag - ville jeg være gået forbi, men netop denne gang slog det mig, at jeg måske skulle tage kontakt. Lige denne dag havde jeg overskuddet til at se hans liv i øjnene og dermed også mine egne dæmoner.
Og jeg kom til at tænke over hvad, der har bragt ham til det punkt, hvor han er i dag. Til det sted i livet, hvor hele livsindholdet er den næste øl og et eller andet udefinerbart punkt i horisonten.
Hvor drejede han forkert? Hvilket sving skulle have været venstre i stedet for højre? Og er det i virkeligheden mig der er gået forkert og ikke ham?
Jeg så på ham, og jeg kunne se historien bag. Jeg kunne se hans opvækst som midterbarn af syv i en arbejderfamilie. Jeg kunne se hans barndom i et forvirrende mix af sult, søskendekærlighed og de hårde slag fra Mor. Jeg kunne mærke hans følelse af at være et uønsket barn og sine forældres skuffelse over dem selv og livet generelt og ham specielt.
Han var talentfuld og intelligent og lod fornuften sejre over følelserne - og kom ud på den anden side som vellidt lærer. Altid populær blandt eleverne, altid sjov og festens midtpunkt. Midtpunktet i hver eneste fest som gled over i hver eneste hverdag som gled over i fraværet af hverdag og den uundgåelige fyring.
Jeg kunne se, hvordan han gled fra konen og sine to drenge, og hvordan han i de sidste ti år havde mistet kontakten med familie og venner og nu levede som eneboer i sin lille lejlighed med intet andet at se frem til end turen ned til havnen og udsigten ud over vandet, mens tankerne førte ham til andre verdener, andre liv.
Var det uundgåeligt? Var der et valg? Var valget det hele værd? Var fravalgene?
Alle disse ting undrede jeg mig over, og som sagt havde jeg netop i dag overskuddet til at se livet i øjnene - hans liv... mit liv. Måske var det netop i dag, at jeg ville kunne rumme og forstå.
Så jeg gik hen til ham og sagde "Goddag". Han reagerede knapt nok og sad fortsat med blikket rettet mod det uendelige punkt i horisonten, så jeg gentog: "Hej! Hej Far!"
Han så på mig uden nogle tegn på genkendelse, og jeg fortsatte "Det er mig, Thomas"
Og da lyste han op i et nærmest tandløst smil og sagde:
"Thomas? Gi'r du ikke en øl?"
Forfatterbemærkninger
Well, det er egentlig skrevet som Poetry Slam, men for mig fungerer det egentlig OK på skrift, selvom det er en lidt utraditionel opsætning. Lad mig høre din mening.
E-bogen kan læses på iPad, iPhone, iPod Touch og Mac, samt andre e-bogslæsere som understøtter EPUB-format.
EPUB (kort for electronic publication; alternativt ePub, EPub eller epub, hvor "EPUB" er foretrukket af formatejeren) er en fri og åben e-bogsstandard af International Digital Publishing Forum (IDPF). Filen har filendelsen .epub. EPUB er designet til ikke at være formateret til et bestemt papirformat, hvilket betyder at e-bogen dynamisk kan formateres til den enkelte e-bogslæsers orientering, skærmstørrelse og skærmopløsning.