Jeg er poetisk patetisk
Jeg bruger ordene, til at få det hele til at lyde så smukt
Jeg får det til at lyde smukt
Når jeg snakker om hvordan at jeg har
Jeg har lyst til at dø
Lyst til at dø, og lyst til at løbe væk
Når jeg hader mig selv allermest
Er det at det lyder allersmukkest
Jeg er poetisk patetisk
Jeg pakker min mudderbunke ind
Pakker den ind med gavepapir
Og binder den med en sløjfe
Selvom at jeg egentlig helst ville
Jeg vil helst binde en galge
Og hænge mig i den
Jeg er poetisk patetisk
Jeg har ikke lyst til noget
Kun lyst til at løbe væk
Lyst til at forsvinde
Forsvinde væk
Forsvinde til et helt nyt sted
Et nyt sted
Hvor jeg styre mig selv
Og mine følelser
Et nyt sted
Hvor jeg ikke frygter mig selv
Og mine følelser
Et nyt sted
Hvor der ikke findes grå dage
Ikke findes tristhed
Ingen triste mennesker
Som kan smitte andre
Med deres tristhed
Jeg drømmer
Drømmer for meget
Måske fordi at jeg er træt
Træt af alt
Så træt at jeg har lyst til at sove
I stedet for at drømme
Dagdrømme for meget
Jeg har lyst til at sove
Sove for evigt
Så jeg kan komme til et nyt sted
Jeg har lyst til at forsvinde
Løbe væk
Og dø
Jeg stikker snart af
Stikker af til det nye sted
Så jeg kan sove
Så må i putte mig, som da jeg var en lille pige
Der elskede sløjfer, og ikke vidste hvad en galge var
I må putte mig, i min nye seng
Den nye seng af træ, som i betalte mange penge for
I må ligge min nye dyne over mig
Den nye dyne, som dufter så dejligt af blomster
I må lukke døren til mit nye værelse
Det nye værelse, under jorden
I må sige godnat, og kigge en ekstra gang på mit nye navneskilt
Det nye navneskilt af sten
Jeg er poetisk patetisk
Jeg bruger ordene, til at få det hele til at lyde så smukt