Nej, jeg tror ikke på det,
Men jeg håber stadig at jeg finder min sjæl en dag.
Som en ældre herrer
På en mindeparksbænk med kastanjefarvede blade om fødderne
Kunne han side og ligne mine rynkede erindringer
Med sit hoved sænket
Eller ude på græsset - den åbne plæne
Dér kunne han ses med en bold mellem fødderne, ild i kinderne og røg i lungerne
Med Carpe Diem tatoveret på panden og med pigen for nethinden.
Eller måske nede ved skranten ja ude ved havet!
Dér kunne hun svæve hævet over vandet,
Som en irriserende galsskulptur pustet ud af ismånens lys der på én gang tvinger al verdens skønhed ned i mit grådige øjes svælg.
En skønhed der kun ender i evighed.
Men billeder som disse findes ikke.
Jeg håber bare.