En blå himmel set med røde øjne,
Minder mig om at glemme,
Det jeg så da dine ord var nøgne,
Og vores sygdom kom til syne.
Knitrende månelys igennem bladene i skoven,
Du på mine skuldre med whiskyflasken trykket ind til livet,
En tid uden løfter vi ikke kunne holde,
En tid uden samvittighed til at fortælle os vi tog det for givet.
Den begyndelse ender her; på et lokum,
Med dårlig belysning og bagklogskab,
På flugt fra den evige forfølgelse,
Af en tør og utrættelig dovenskab.