Mine tanker løber altid
Op
Ned
Eller fra side til side
Men når de løber ned er de aldrig blide,
De spurter som diarre fra en røv der er træt af at skide.
Bliver tankerne på joden kan jeg arbejde,
Lade meningsløsheden råbe i mit døve øre,
Bruge tummerummens skyklapper og bare køre...
Derudaf, videre
Væk og ingen vegne.
Men når morgensolen blodigt fødes på horisonten,
Igennem en silhuet af åre fra blege vintergrene,
Vågner min fantasi døsigt fra sin lange hi,
Og strækker lidt modvilligt poterne op mod lykken.