mellem dine ord
vugger havets bølger
dufter åbne landskabers vid
glinsende i regndråbens spejl
så meget mere
i dine øjne
lyser engles flygtige kys
flagrer fugle op mod himmelen
slippes ånden, tanken fri
der er så meget mere
på din stemmes bund
svømmer delfiner i leg
kalder hvalen på sin mage
så meget mere
spirer i dit ansigts fuger
hænges tårer til tørre
i forårsfarver under kølig sol
så meget mere
vokser i dine hænder
når regnen prikker dig i panden
du plukker mod på morgeneng
markens blomster våger over dig
og nye sjæle vælter ind i verden
der er så meget mere
under månens blide lys
er alting tyst og stille
bader verden i sine drømme
falder alting på sin plads