mit sind er så forvirret
intet er klart mere
alt gøres uden tanke
uden mening uden grund
jeg kan høre dig
dit åndedragt er tungt og anstrengt
jeg kalder legesygt på dig
du bliver musestille
en latter undslipper mig
jeg væmmes ved mig selv
min latter bliver hysterisk
jeg går mod dit værelse
det er som et fængsel
som om jeg er besat
uden nogen vilje
uden nogen flugtvej
jeg skubber døren op
du sidder klemt op af væggen
dine hænder er klemt fast mod dit ansigt
bøh lyder min stemme
en halv kvalt lyd undslipper dig
min arm løfter sig
retter pistolen mod dig
du kaster dig skrigende frem
braget giver genlyd i rummet
du ligger dødstille
tåre løber ned af mine kinder
undskyld lyder det tomt fra mig