blodet er varmt ligesom vand
det løber ligesom vand
men det føles bare tykkere
måske er det mere som varm fløde
jeg er fanget
i mit eget sind
ingen udvej
fra dette helvede
grinende maler jeg mig selv
røde striber
af mit såkaldte fløde
grinet er mere hysterisk nu
jeg kan mærke det hele
føle det hele
se det hele
jeg afskyr mig selv
fløjtene rydder jeg op
den helt store hovedrengøring
til sidst skal ansigtet vaskes
smiler til mig selv i spejlet
genkender ikke mig selv
det er de øjne
mørke og kolde
uden livgnist i dem