"Rigtig gode venner er som spøgelser, alle snakker om dem, men kun få har set dem."
- Daniel Touma.
Når man lever i en hverdag så præget af popularitet kan ordet "venskab" være svært at definere. Hvad er venskab, og hvem er ens "ægte" venner?
Med cyberspace som vores bedste ven, er alle pludselig blevet vores venner.
Tag nu ikke fejl, jeg er stor fan af internettet, og dets mange muligheder for at holde kontakt med venner og bekendte. Men det er efterhånden ved at tage overhånd, og lige pludselig er ham man mødte nede i netto, ens nyeste ven på Facebook.
Efter Facebook-fænomenet er blevet så udbredt, som det nu engang er, er venskab blevet et utroligt bredt begreb. Meget bredere end jeg nogensinde kunne have forestillet mig.
For med 857 venner på Facebook, kan man så spørge sig selv, hvem af dem der er ens "rigtige" venner. Og bagefter kan man spørge sig selv, hvad begrebet "rigtig ven" indebærer.
Hvis man slår op på nettet, hvad venskab helt præcist er, defineres det noget så simpelt som: Det at være venner, er et nært, fortroligt og tillidsfuldt forhold mellem to, eller flere personer.
Det er vel i og for sig meget rigtigt, men efter min mening, er der mange flere aspekter til venskab, end blot dette.
Venskab er svært at definere, både fordi der findes så mange forskellige former for venner, og man har forskellige venner, man laver forskellige ting med. Men også fordi folk har meget forskellige meninger omkring hvad venskab er.
Nogle mener, at man skal have kendt hinanden i flere år, før man er rigtige venner, mens andre, ligesom jeg, mener, at man sagtens kan være venner, efter et par dage.
Så længe man har det godt sammen, og kan stole på hinanden, skulle jeg mene man var venner.
Det er dog ikke alle, der er af den overbevisning. Derfor er venskab relativt, og denne relativitet kan også vise sig at skabe problemer i ens forhold, til en ven eller veninde.
Jeg har bl.a. set mange eksempler på konflikter i venskab, når folk begynder at betegne hinanden som "bedste venner"
Jeg har aldrig været typen med en "bedste ven/veninde." Selvfølgelig vil der altid være en veninde, man ser mere til, eller griner mest med, men dette svinger også ofte. Så hvis jeg skulle have en bedste ven eller veninde ville jeg højest sandsynligt skifte personen ud med en ny hver uge.
En anden grund til at jeg ikke er hoppet med på "bedstevenner-ræset" er for at undgå konflikter.
Jeg er langt fra interesseret i at blive uvenner med en, eller måske endda miste et venskab, fordi jeg har kaldt en anden for min bedste veninde eller ven.
At have ens kæreste som ens ven, må siges at være et rigtig godt værdigrundlag, til et langvarigt og holdbart forhold.
For en kæreste skal ikke blot være en man kysser og nusser med, men også en man kan grine, fjolle og snakke alvorligt med - præcis ligesom man kan med en ven.
Måske er det et spørgsmål om at acceptere hinanden og hinandens særheder - vide, at vi er forskellige, og have lov til at undre os over dette, men samtidig have det godt sammen. Et spørgsmål om gensidig respekt.
Ideelt set indgås venskaber uafhængig af alder, køn, klasse, udseende, personlige interesser og værdier.
Forskning har imidlertid vist, at venskab overvejende opstår mellem personer, som er omtrent lige gamle, af samme køn, med nogenlunde ens social status og med forholdsvis ens kulturelle interesser og nogenlunde sammenfaldende livsopfattelse.
Større ændringer hos den ene part i form af status, interesser og værdistandpunkter indebærer en belastning for venskabet.
Men venskab findes jo i mange størrelser og i meget stort omfang.
Ens kæledyr kan være ens ven, eller ens forældre. Måske endda ens skolelærer, eller en der er meget yngre eller ældre end en selv.
Så længe man har et forhold, man selv mener, er værd at holde på, og man selv forsøger at holde venskabet ved lige.
Venskab er et frivilligt, gensidigt og varigt forhold mellem to personer. Det adskiller sig fra bekendtskab og kammeratskab ved en større følelsesmæssig åbenhed, nærhed og forpligtelse.
Venskab er kendetegnet ved loyalitet, fortrolighed, positive følelser overfor hinanden, respekt og en vis grad af overbærenhed.
Alle disse egenskaber kan vi finde i et venskab, et godt venskab vel og mærke, for det er jo ikke alle venskaber, der er gode, eller gavner, begge parter.
Er det kun den ene part, som har gavn af et venskab og bruger en når vedkommende keder sig - er det så en rigtig ven?
Hvor langt skal man gå? - Hvor meget skal man finde sig i? Opfører en sand ven sig sådan?
Kan venskab smides væk og samles op igen når det er behageligt og praktisk - jeg mener det kan være dumt at kalde sig ven på denne måde - man risikerer jo, at venskabet er samlet op af en anden, som ikke behandler det helt så lemfældigt som du.
Venskab skal plejes - en person kan ikke alene redde et venskab, hvis den anden ikke er interesseret.
Der kan godt være mange venner i et venskab, men aldrig mindre end 2.
Alle hører, hvad du siger, venner hører, hvad du siger, men gode venner hører, hvad du ikke siger.
Er du en god ven?