En varm sensommeraften der først i halvfjerdserne kom der noget vi skulle se i tv, og det var i farver. Men vi havde ikke farve-tv dengang. Så var gode råd dyre, hvor kunne vi komme til at se udsendelsen i farver. Og vi kom hurtigt i tanke om, at der var et farvefjernsyn, der var udstillet i vinduet ovre hos genboen, i el forretningen. For at sidde godt tog vi havestole med. Der gik da heller ikke lang tid, inden der kom flere med deres stole. Og det endte også med, at vi var en hel flok børn, der så tv i vinduet. Det var nu også flot i farver. Men der var ingen lyd på, så det lavede vi selv. Der gik da heller ikke lang tid inden genboen kom ud for at se, hvad det var for en larm, der var uden for hans butik. Da han så, hvem det var (fik han et lille smil på sine læber), og vi blev vi alle sammen inviteret indenfor i sofaen for at se farve-tv med den rigtige lyd. Da vi kom hjem, kunne vi fortælle, hvor godt det var. Og vi fik overbevist vores mor og far om, at sådan et tv skulle de også købe. Der gik heller ikke mange uger, inden vi også havde farve-tv.