En varm sommerdag, og jeg var på ferie, ovre hos min storesøster og hendes mand, på Sjælland. Jeg havde fået lov til at låne deres bil, så jeg kunne køre en tur sammen med deres to små drenge. Og vi ville køre op til Helsingør og kigge lidt på Kronborg, vi skulle selvfølgelig også besøge Holger. For Holger Danske er jo ham der passer på Danmark. Også mod svenskerne på den anden side af sundet. Og det var der, vi skulle over efter vi havde besøgt Holger. Ovre i det svenske ville vi kigge lidt på de gamle danske befæstninger. Vi gik gaderne tynde i Helsingborg for at kigge på alt det, der havde været dansk engang. Efter alt det historie fik vi lyst til en is, men i Sverige sælger de ikke is, de er godt nok mærkelige derovre, for de sælger "Glass" i stedet for, og det vidste jeg ikke dengang. Det er nok også derfor at svenskerne godt kunne gå over isen på Lillebælt fra Jylland til Fyn i januar 1658 uden at blive opdaget, selv om de havde gået og snakket om, at de ville ud at gå på "glasset". Dengang havde danskerne nok også tænkt, at de svenskere er godt nok mærkelige, at de ville begynde med at gå på glas. For vi danskere ved godt at glas går i stykker ved at man går på det. Da danskerne endelig fandt ud af, hvad "Glass" er, var det allerede for sent, da var svenskerne allerede over Storebælt og næsten i København.