Kære dagbog-Sherlock!
Da jeg sad i flyet hjem til Danmark igen, begyndte jeg, at græde. Bare stille og rolig for mig selv, troede jeg da, men hvor tog jeg dog fejl. Min sidemand så på mig, ud af sine øjenkroge, kunne jeg selv se. Til, at starte med sagde han ikke noget, men tavsheden i mellem os, blev brudt da han ham rømmet sig og sagde på engelsk; "Det er ikke fordi det kommer mig ved, men vil du snakke om det?" Jeg rettede mig op, og i et splitsekund så jeg ud af vinduet for derefter, at se på ham, med forgrædte øjne. Der til var jeg ligeglad med det lige nu. Det var ikke kun min mund der sukkede, men hele mit legeme, da jeg så ind i hans øjne. "Åh nej, ikke endnu en," sagde jeg træt på dansk, rystede på mit hoved og sank sammen i hele min krop som en kludedukke.
"Undskyld, men sagde eller gjorde jeg noget forkert?" sagde han og fortsatte, med en nysgerrighed i sin stemme jeg ikke kunne ignorere, "og hvad var det du sagde lige før?" Han smilede til mig og jeg så væk. Hans blågrønne øjne og hans mørkkrøllede hår, fik mig til, at se små glimt fra en maskerede mand, der var ved, at smile til mig, men som jeg totalt havde ignoreret ved, at stikke af fra ham. "Er du okay?" spurgte min sidemand og lød virkelig bekymrede på min vejene. "De mener bare om en," sagde jeg mumlende på engelsk. "En du hold af?" spurgte han stille uden, at se direkte på mig.
Jeg sad stille og til sidst begyndte jeg, at nikke umærkelig, og et knap hørligt; "ja," kom over mine læber der lige med et føltes meget, meget tørre. Jeg stak tungen ud og slikkede mine læber, mens mit hjerte ikke rigtig vil finde sit til ro i mit bryst. Jeg sukkede et par gange og slikkede mig igen om læberne, lige ind til min sidemand prajet en stewardesse og bad om noget og drikke til os begge to. Jeg tog med glæde i mod vandt, da hun kom med det. Det gled kølene over mine læber og igennem min mund, ned i gennem halsen, hvor det lagde sig til rette i min mave. "Har du det lidt beder nu?" spurgte min sidemand. Jeg så på ham og fugtede igen mine læber med tungen og sukkede lidt veltilpas, mens jeg smilede til ham og nikkede. "Det var godt," sagde han og smilede tilbage til mig. Jeg så forlegen ned og kom til, at spilde lidt af mit vand.