så er du igen på besøg og har endda overnattet et par gange
dit gråhvide snit hænger i øjenlågene
livslysten sitrer i speedet lammelse
hver celle i min krop bader i sin tyngde
du har fuldt mig helt ind under dynen
vi har stirret ind i mørket
og spyttet efter stjernerne
du har penslet alverdens problemer ud
vi har jamret og set hvor synd det er for os
vi har analyseret årsager og enedes om de andres skyld
livsudsigten har vi malet i håbløshedens farver
og dømt fremtiden urimeligt langt ude
kære depression - min barndomsven
vores kemi er måske uheldig og destruktiv
men du er min eneste trøst
når jeg snubler i livets port
men nu har du fået te og ostemadder hundrede gange
vi har tømt slikskabet
du har røget alle mine smøger
nu venter jeg blot på din pli og at du indser
at det er passende at du igen
går hjem til dig selv