skulle jeg ikke unde dig din lykke
så spinkelt grundlag jeg sagtens aner
selvfølgelig er jeg der straks
i dine lunkne ulykkesvarmedunke
kravler møjsomt op af kviksandsbjerget
klamrer mig så dybt interesseret
til dine problemers støtteknolde
og jeg deler helt din harme
verden er uretfærdig i sin kulde
mærk min hånd, mærk den fryser
medlidenhedens bagside varme
hvad skulle JEG da gøre
andet end at sole mig
i Guds uransagelige veje
og skulle det nu være et problem
skulle JEG klage
når så mange har det så meget værre
det er synd for dig og varmer mig
hvad skulle det dog skade
at man tillige er lidt fro
lykke og ulykke er vel begge til
for at deles mellem to