Studievært; "I aften står det i stjernernes tegn, men hvornår gør, det ikke det?"

Publikum griner.

Studievært; "I aften får, vi besøg af en ung kvinde, der kommer helt fra et land i det høje nord, bare for at besøge os. Hun er ingen filmstjerne, musiker eller andet kendt, men hun er en lille funklende stjerne i sig selv. Hun er kommet her for, at fortælle os, om sit liv blandt skuespiller på et filmsæt, hun har været med til, at følge engang for nogle år siden. Så tag godt i mod Wivianne Burch fra Danmark."

Ind i studiet træder Wivianne, med en selvsikkerhed, som hun overhoved ikke føler, at hun har. Et lille fjollede smil, anes lidt i hendes højremundvige. Der bliver piftet og klappet, af hende og hun går stille hen og sætter sig ned på lige netop den stol, som mange kendte personer har siddet på. Det giver et lille ryk i Wivianne og hun rykker sig ud på kanten af stolen.

Studievært; "Sidder du ikke godt?"

Wivianne; "JO jo, det gør jeg. Jeg kom bare i tanke om, alle de mennesker der har siddet på denne stol, og lige med et, føler jeg mig ikke værdig til, at plante min bagdel på den. På stolen altså."

Publikum griner og pifter igen.

Studievært; "Nå okay, men det er du altså. Her er ingen beder end andre, en nu skal jeg sige, hej og velkommen til dig og tak fordi du vil tage den lange tur her til."

Wivianne; "Tak og det er da virkelig så lidt og det er det virkelig. Jeg vil gøre det til hver en tid. Ikke for, at komme i fjernsynet, men fordi jeg langt om længe vil og tør stå frem med min lille hemmelighed, som jeg enlig ikke tror, er en hemmelighed, men jeg ved det ikke? Jeg kunne ikke rigtig blive kloge på dem. Det er jo ikke for ingen ting, at de er gode skuespiller vel? Det er jo deres job, at lyve for os, så man tror, at det de laver er virkelighed, så længe det står på ikke?"

Studievært; "Øh jo, men er du ikke sød, at forklare dig lidt nærmere?"

Wivianne; "Jo, det hele begyndte, den dag jeg fik brevet om en konkurrence. Den hed; Vi gør dine drømme til virkelighed."

Studievært; "Kunne de så det?"

Wivianne; "Ja, jo... Hvis en forbytning er, at gøre ens drømme til virkelighed, så ja."

Studievært; "Hvad mener du?"

Wivianne; "Det kommer jeg til, hvis jeg må fortælle vider?"

Studievært; "Ja selvfølgelig, undskyld."

Wivianne smilede til ham.

Wivianne; "Nå men i starten troede jeg, at det var for sjovt, men til sidst ringede jeg til nummeret, der stod på papiret og de forsikrede mig, at det var rigtig nok. Men som jeg også sagde, at jeg ikke havde deltaget i en konkurrence, men damen i den anden ende kunne fortælle, at det var en ven af mig, der havde deltaget i mit sted. Det undret mig meget, så jeg spurgte hvem, men det kunne hun ikke fortælle. Hun havde lovet ikke, at røbe ham."

Wivianne gjorde en lille pause.

Studievært; "Du sprang ud i det, selvom du viste, at det kunne være fup?"

Wivianne; "Ja og det fortryder jeg ikke. Ikke en eneste gang, min ven."

Studievært; "Hvad skete der så?"

Wivianne; "Jo, jeg pakkede mine ting og til Københavns lufthavn og fløj der fra. I lufthavnen her over, blev jeg forvekslet, men en anden person og kom så til det forkerte sted. Ikke, at jeg beklager det, nej slet ikke."

Studievært; "Hvordan blev du forvekslet?"

Wivianne; "Tja, det er ret komisk, når jeg ser tilbage på det. De troede, at jeg var en dreng."

Studieværten sidder og glor lidt dumt på hende, og publikum brød ud i latter.

Forsætter: