Du forsvandt ud i luften blå
rammerne forsvandt, revet ned.
forhænget trak du foran dig
og tankens kraft, blokerer og isolerer
Skabte virkeligheder og udstyrsstykker
der forvrænger og skaber de store scener
Huden hænger i laser, river og flår
hverdagens trommehvirvel forstummer, og
gulvets knirkende lyd er selskabets hovednummer
uden at glassene bliver fyldte, latter og stemmer forstemmer.
Fuglene lever det vanlige liv, togene og fly kører stadig.