Sjæl af indre havblik
reflekteret, søgende
gyldne soles stråler
tusmørkets øjne netop tåler
Indre himmel højblå klar
evigt svævende forankring
bundløs indre dybhavsflamme
mod fællesskabets stamme
Dèr åbnes øjne
synkende i dybet
salighedens dråber
spejler tanker, smelter - håber