Endnu en dag hvor solen dominerer
Ligger jeg her på den sædvanelige plads
på det sædvanelige tidspunkt
Burde mange flere ting end burde kan definere
Men når lysten overtager fornuften
ender jeg her midt i al min egen begrænsning
Kigger på gamle billeder på væggen
af tider jeg prøvede at glemme men aldrig glemte
Et smil der vendte sin vej
Nu kun mig tilbage i mit begrænsede paradis
Følelsen af godnokhed da hun likede mig
det som ingen andre havde
gjorde hun trods min offentlige melankoli
Der er begyndt at æde af mig igen
den sædvanelige nedtur halvvejs til fuldmånen
Går ud og håber lidt forurenet luft vil hjælpe
Men selv forurening i lungerne er ikke nok