Dengang var der jo vinter hvert år med masser af sne, og jeg skulle ud at gå en tur med min storesøster, hvor vi skulle besøge min bedstemors bror og hele hans familie. De boede et stykke uden for Humlum. Vi gik ud over markerne, og sneen gik mig op over knæene, og derved blev mine gummistøvler fyldt med sne. Og da vi var midtvejs, skulle vi springe over en å, og da vi var kommet over, kunne vi se huset i det fjerne, vi kunne da se træet, der var stablet næsten ligeså højt som huset, for de fyrede med træ, både i køkkenet i et brændekomfur, og i kakkelovne rundt om i huset. Jeg kan huske, da vi kom ud i køkkenet, var det helt sort af sod fra komfuret, og det føltes som om, at man var kommet tilbage til gamle dage. Men vi var helt oppe i sidste halvdel af tresserne. Jeg kan ikke huske, om de havde strøm, for det var meget mørkt i hele huset. Men vi skulle have kaffe, inden vi skulle hjem igen, og det var en meget stærk kop kaffe, jeg tror aldrig, jeg har fået en kop, der var så stærk som den. Jeg tror heller ikke, jeg kommer til at opleve det igen. Inden vi fik set os om skulle vi hjem igen, vi gik den samme vej hjem, men det gik ikke så godt, da vi skulle over åen. Jeg faldt i åen og blev våd lige op til navlen, og det var godt nok koldt. Vi havde et par km. hjem, og jeg frøs som en lille hund, da jeg kom hjem, men vi skulle først finde ud af om vores mor var hjemme, det var hun heldigvis ikke. Hun var omme hos bedstemor.