Kan du huske dengang livet var let?
Og vi var som fugle over Fredensborg
Kan du huske dengang livet var let?
Hvor længsler var så bandlyste, at vi fik nok
Vi for vild fra hinanden og vi forsvandt i flok
Og hvor tit skal jeg så tæske løs, for bare en enkelt tår
Af din kvælende kedsomhed?
Hvor tit skal jeg bedøves af dit buldrende regnvejr
Før jeg tør gå planken ud og det vil være dét værd?
Kan du huske dengang Solen blev tom, og tomheden aldrig blev til Sol?
Kan du huske alle min desperate drillerier og min dukkede nakke?
Og vidste du, at længsler er for de lidende - ikke for de lærde
For havde jeg været lærd, havde jeg lært at løbe min vej
Når længslen løb løbsk og lidelsen kun handlede om dig
Har du hørt om mine malplacerede malerier
Af en verden ud viljen til at vælge
Mellem en altid treretters tur i byen
Og det kedelige koncept: at kende sine kunder og alt det, der er under
Og har du så et tal
For hvor meget jeg skal ånde og le,
Før du til sidst vil indse
.. At mit lys kun brænder så længe det brænder for dig
Og at min omklamrende kærlighed kun kæmper fordi den vil være med i din leg
Kan du huske den dag, der blev til evig nat
Den dag vi fløj og fortabte faldt ned
Dengang vi byggede en syg silhuet på tørkende grunde
Og opdagede at brændte skygger aldrig kan blive sunde
Kan du huske dengang livet var let?
Og vi var som fugle over Fredensborg
Nej?
Men så hils lige haven og naboens hænder
Mens jeg vinker verden af vejen