Iskaffe og en dårlig joke
Stearinlys og bagende sol på eftermiddagens travle fortov
Indie-rock i de slidte højtalere
Sveddryppende nylonstrømper og så lidt mere iskaffe
En pige snakker højt ud i luften
Nogen svarer et eller andet sted i intetheden
Ved vi mon hvem vi taler til,
Når vi taler til os selv
En lyserød lampe hænger på hovedet
Som om den græder
Ventilationen virker ikke
Så et par vindpust fra den knuste rude løfter stemningen
Bøgerne råber nede fra tasken
En afventende opgave smiler hånligt
Du får jo aldrig lavet det lort
Der er jo iskaffe og støvet sol på aftenens nu søvnige fortov