Han rækker sit ID frem og smiler. Hans hår er lækkert, det samme er hans øjne. Drengene, eller skulle jeg sige mændene, omkring ham, ser store og barske ud med deres læderveste og brede skuldrer. Men ikke ham, hans øjne er smukke, brune, og hans accent afslører hvad hans ID også fortæller, at han er fra italien. Billedet må være gammelt, for hans hoved er skaldet på det nussede fotografi og som han står der foran mig, er håret tykt og tilstede over hele hovedet. Undtagen ansigtet; hvor de andre er skæggede og slidte at se på, er hans hud glatbarberet og ru, men det afslører kun at er en mand og ikke et barn.
Jeg skriver navnet ned, matcher det med en nøgle og rækker hans ID og nøglekort tilbage til ham. Han tager imod det, men inden, nikker jeg til hans hår og peger jeg på billedet på ID'et og siger "That is much better than this". Han spørg om jeg mener at værelset er godt og jeg svarer: "I don't mean the room, I mean the hair" og så smiler jeg til ham på den måde der også kan forstås som en flirten og han griner og flirter tilbage med blikket, før han lader de andre komme til.

Det er første gang at jeg møder en italiener jeg kan lide...