Det var mit mesterværk! Mit kæreste eje! Så prægtigt knejsede det der på hylden oplyst af spotlights, der blot fremhævede farverne endnu mere.
   De blodrøde striber, som tilfældigt var løbet oppefra den karamelbrune kant, og de sorte rander, som havde dannet sit i cirkler næsten øverst.
   Resten af stuen var mørklagt, så kun kunstværket kunne ses.

"Åben! Det er politiet!" Lød en mørk mandsstemme.
   Stille gik jeg hen og åbnede døren. Smilede imødekommende til den besk udseende mand og viste ham tavst ind, men han stod som stivnet i døråbningen. Farven havde forladt hans ansigt og øjnene var vidt opspærret.

Han havde set mit kunstværk!