hvis du vil være smuk så
skal du åbne munden men
du må ikke sige hvad du
tænker for
du må ikke være nøgen
i offentligheden
det siger de i hvert fald i
min morgenradio når
jeg sidder med en skåret skål i
hænderne og tænker
at jeg jo bare godt kunne tænke
mig sukker
på mine havregryn i dag men jeg
spørger dig ikke om du
vil række mig det
jeg åbner kun munden for
at smile til dig med tænderne og
lader det hænge lydløst som
en lodret streg i luften så du
kan ryste lidt på hovedet af mig
og synes
at jeg er
smuk
igen i dag